Frivillig i Raindrop

 

Støt os med et bidrag via MobilePay på 22 48 69 01 eller via overførsel til reg. nr. 5501 Konto nr. 6277 209 762

FRIVILLIG I RAINDROP

Hvad får du ud af et ophold som frivillig?

 

Du får en oplevelse for livet som terapeut i Raindrop Foundation. Du vil stifte bekendtskab med et anderledes sundhedssystem samt en anden sundheds- og sygdomsopfattelse. Du vil opleve at skulle arbejde selvstændigt og kreativt. Du vil i høj grad opleve en anden kultur og få mange spændende udfordringer i din dagligdag. Du vil opleve at kunne gøre en forskel.

En dag som frivillig

 

Dagen starter typisk kl. 9 med afgang fra Raindrop Centret lige uden for Sakon Nakhon. På turen til træningsstationen diskuteres dagens patienter og det forestående arbejde. Eventuelt hentes et par børn eller lokalt personale undervejs. På træningsstationen tilses mellem 4-10 patienter. De lokale "heksedoktorer" inddrages i undersøgelse, behandling og dokumentation omkring den enkelte patient og du kommunikerer med hjælp fra en tolk. Frokosten indtages på stationen eller på et lokalt spisested. Om eftermiddagen køres eventuelt på hjemmebesøg. Dagen afsluttes med journalføring samt planlægning af næste dags arbejde.

Efterhånden har en hel del danske fysio- og ergoterapeuter være udstationeret for at hjælpe Raindrop Foundation.

Her kan du læse om deres erfaringer med opholdet.

"

Det er interessant at skulle gøre brug af sine nonverbale kommunikationsevner, da størstedelen af vores patienter og pårørende ikke taler engelsk."

- Anne og Sofie

LÆS MERE HER

"

I Raindrop har vi i det daglige været omgivet af en masse fantastiske mennesker, som alle yder en stor indsats og som har været med til at gøre vores ophold til noget helt specielt." - Anne og Sofie

LÆS MERE HER

"

"

Selv denne forsvindende lille sum penge skabte ved uddelingen kaotiske scenarier og beboerne maste sig ind foran hinanden, for at komme igennem døren til skolen, hvor Pensak Howitz uddelte pengene. Dette understregede endnu en gang, at hjælpen her falder på et tørt sted."

- Søren og Vibeke

Det kræver en vis vilje at rejse til et andet land og en anden kultur for en længere periode, efterlade venner og familie hjemme, og drage ud på egen hånd."

- Anne og Sofie

LÆS MERE HER

"

Besøget gav anledning til at se og opleve landet og befolkningen. Befolkningen er meget imødekommende og hjælpsomme. Naturen er meget frodig." - Anne

"

Behandlingerne her er virkelig sjove med en masse jokes, sjov og hullabaloo. Derhjemme er vi meget formelle og skal overveje om det er okay at spørge eller gøre sådan og sådan. Her er ånden meget lettere." - Marie

LÆS MERE HER

RAINDROP FRIENDS Selv en dråbe ...

PRAKTISKE INFORMATIONER

Hvordan bliver du frivillig i Raindrop Foundation?

 

Varigheden af opholdet er minimum 3 måneder men vi anbefaler 5-6 måneder. Du skal være færdiguddannet fysioterapeut og gerne med børne- og/eller neurologisk erfaring. Opholdet tæller med i din anciennitet som terapeut i Danmark.

 

For yderligere information om projektet og mulighed for udsendelse kontakt Projektkoordinator i Raindrop Friends Christel Molde her.

 

 

Hvad koster det at være frivillig?

 

 

Danske Raindrop Friends giver normalt et beskedent tilskud til flybillet og andre rejseomkostninger. Vi hjælper med informationer omkring forsikringer, visum, vaccinationer mm. Logi er gratis og du får som udgangspunkt frokost på arbejdsdage. Der er mulighed for lån af bil til ture i nærområdet fx til indkøb.

 

For information om livet som frivillig i Sakon Nakhon og om arbejdet som fysio- eller ergoterapeut kontakt fysioterapeut Vibeke Wagner her.

HVORFOR GØR VI DET?

Copyright © All Rights Reserved Danske Raindrop Friends - Signesvej 1 - 2900 Hellerup Bidrag til foreningens arbejde kan sendes til: Reg. nr. 5501 Konto nr. 6277 209 762